Thaimad3

Restauranter i Khao Lak

Khao Lak er nok den mest fredfyldte af alle Phukets strande og stranden er derfor ideel til et romantisk måltid eller lidt rolig familiehygge under palmerne.

Khao Lak har flere lokale thairestauranter. Til gengæld er her ikke mange fine og dyre restauranter, men flere af de store hoteller, bl.a. Le Meridien og Beyond Resort, kan tilbyde noget i den stil. I de seneste år er der dukket nogle restauranter op med skandinavisk mad. Vi kan varmt anbefale et par restauranter i Khao Lak.

Viking

På Viking serveres der både skandinaviske og internationale retter. Her kan man også få børneportioner. Selvom det måske lyder meget afslappet, er restauranten også pæn, og man kan sagtens komme her og fejre en speciel begivenhed under pæne forhold. Ligger i centrum af Khao Lak.
Prisniveau: middel.
Adresse: La On Village, Khao Lak.

Mali

Mali er en hyggelig, lille restaurant, hvor du først og fremmest finder de klassiske thairetter men også en hel del gode, indiske retter. Ligger uden for Emerald Beach Resort.
Prisniveau: middel.
Adresse: 7/10 Moo 2, Ban Khao Lak, Phang Nga.