3158109351_df62899649_phuket-adventure

Phuket på egen hånd

Hvis det skulle begynde at regne, og man ikke vil blive på hotelværelset og spille spil eller kort, må man anvende fantasien, finde det gode humør frem og benytte lejligheden til at udforske de mange indendørs seværdigheder, som findes på Phuket.

Bowling – Jungceylon
Phuket Shooting range – Chalong
Konkyliemuseet – Rawai
Sukko Spa – et af de bedste spaanlæg i hele Asien Robinson Shoppingcenter – Phuket by
Fantasea – Kamala
Simons Cabaret – Patong
Thaiboxing – Phuket by
Wat Chalong buddhisttempel – Phuket by
Thai cooking course – flere steder, bl.a. Sukko Spa
Biograf – Jungceylon
Butterfly Garden – Phuket by
Driving range, Phuket Country Club – Kathu
Big Buddha – verdens højeste siddende Buddha – Rawai Tesco Lotus Super Store – Kathu
Big C Super Store – Kathu
Central Festival – Kathu
Kobra Show – Chalong
Gibbon Project (kræver et ophold i regnvejret) – Khao Phra Thaeo N.P.

Phuket Butterfly Garden and Aquarium

Her kan du studere sommerfugle i det fri, smukke ferskvandsfisk og fascinerende koraller.

Vandfaldet Ton Sai og naturreservatet Khao Phra

40 kilometer nord for Patong Beach ligger dette smukke naturreservat med masser af fuglearter, aber og vildsvin.

Wat Phra Thong

Øens næst vigtigste tempel. Templets guldbuddha er halvt begravet. Det siges, at alle, der har forsøgt at grave statuen frem, er blevet ramt af en ulykke. Templet ligger nord for byen Thalang.

Put Jaw

Barmhjertighedsgudindens tempel, det ældste, kinesiske tempel på øen. Ligger nær markedet i Phuket by. Templet er over 200 år gammelt og blev senest renoveret for 100 år siden.

Phuket by

Phuket by er provinshovedstad her på Phuket og blev grundlagt af kinesiske købmænd ved hjælp af de penge, de tjente på tinminedrift. I Old Chinatown findes der flere huse, som er bevaret fra den tid. Desuden er Phuket by en hyggelig by at slentre omkring i. Her kan nævnes fiskerihavnen, natmarkedet og shoppinggaderne. Her får man et indblik i, hvordan den lokale befolkning bor og lever. I weekenderne åbner det berømte weekendmarked, et af øens største lokale markeder med bl.a. sko, tøj, tasker, fødevarer etc. Lidt uden for byen finder man også store indkøbscentre, hvor man kan tilbringe mange timer. Det koster ca. 30 baht at tage lokalbussen fra Patong til Phuket by.

Wat Chalong

Øens største tempel. Her findes der to statuer af Phukets mest respekterede munke, som bl.a. mæglede under tinminearbejdernes oprør i 1876. Templet ligger ca. 20 kilometer øst for Patong.

Patong

Kontrasten mellem det rolige Kamala og det myldrende Patong er enorm. Det er nemt at komme frem og tilbage mellem det to byer enten i tuk-tuk eller med taxi. Hvis du overvejer at købe et nyt jakkesæt eller en håndtrykt T-shirt, er Patong det rette sted. Og du vil sætte meget mere pris på roen i Kamala, når du kommer tilbage igen.

Billede: almost marvelous